Den succesfulde advokat Harvet Specter tager en risikabel beslutning om at ansætte den intelligente, men demotiverede Mike Ross som sin assistent. Det eneste problem er, at han ikke har læst jura. Men på trods af sine totalt manglende juridiske forudsætninger viser Mike sig alligevel med sin omfattende viden og forbløffende hukommelse at være lidt af et juridisk vidunder. Deres fælles hemmelighed knytter de to fyre sammen, mens de er tvunget til at holde facaden, og de ender med at blive et nærmest uovervindeligt makkerpar.